Veterinærsygeplejerske for en dag

Tiden her på Mbamba flyver af sted - vi har rigeligt at se til med undervisning på 3 forskellige skoler! Men vi få da også tid til andre oplevelser. I lørdags var vi på bush-tur med Dr. Nathan. Nathan er dyrlæge, bor her på Mbamba og arbejder for den lutherske kirke her i Nigeria. Hans arbejde består i at han kører ud til fulani-folket (kvægfolket) ude i bushen, for at tilse deres dyr og så evangelisere for dem. Det er et meget vigtigt arbejde, idet de fleste fulani-folk er muslimer.

Vi tog af sted MEGET tidligt om morgenen da vi skulle nå ud til fulanerne inden de drager ud med deres kvæg. Nathan skulle behandle flere af dyrene med antibiotika, da de var tynde og led af orm og andet skidt. Birgit og jeg agerede assistenter /veterinærsygeplejersker… - langede sprøjter ud til Nathan. Efter dyrene havde fået den medicin de skulle tog Nathan sig tid til at snakke med fulanerne/evangelisere for dem.

Efterfølgende var Nathan sød til at vise os Furo – den landsby han er opvokset i, samt tage os med på marked mm. Det var en super god dag og meget smukt naturoplevelse

Hverdagsbilleder

Et vej-billede... Sådan kan man også transportere kvæg fra A til B...

Et billede af Birgit jeg jeg sammen med Nubia vores skrædder

(hende der har syet vores smukke dragter)

Et smukt billede af solen bag skyerne!

Inge er aktiv i køkkenet - der bages fastelavnsboller

Her nydes der pandekager

Et typisk billede fra vores teresse - børnene kommer hver dag for at lege!

Jeg er sygeplejersken og altså IKKE læge…

Birgit fik én dag den idé at vi skulle tilbyde vores undervisning i Mbamba Out, - en lille landsby som ligger lige udenfor vores compound. Dette var jeg selvfølgelig helt med på, så vi informerede Josef, som arbejder i administrationsbygningen her på Mbamba og som er søndagsskolelærer i Mbamba Out. Han skulle så sørge for at vores tilbud blev givet videre til én som kunne informere den til søndagens gudstjeneste…

Vi dukkede op tirsdag eftermiddag klokken 14 (der var blevet sagt at det startede et sted mellem kl. 13-15). ”African time” taget i betragtning så var det måske lidt for optimistisk at komme klokken 14, da vi først kunne begynde vores undervisning kl. 15.15., da der slet ikke var nogen tilstede kl. 14.

Imens jeg underviste diskuterede flere af de fremmødte med hinanden på hausa - det virkede nogle gange som om de var fortørnet over et eller andet og ikke helt var tilfredse med det der blev sagt. Efter en halvanden times tid og vi var færdige med undervisningen og klar til at tage hjem, var der én der tog mod til sig og sagde at de ikke helt kunne forstå at vi var kommet for at undervise. De var blevet fortalt at vi skulle se på alle deres dårligdomme (flere af de tilstedeværende døjede blandt andet med dårligt syn, smerter i brystet, dårlige knæ samt smertefulde fødder) og så give dem medicin eller udskrive recepter til dem. De forklarede at de ikke havde råd til at gå til lægen så de var jublende glade for at vi havde tilbudt vores hjælp…

Vi fik endnu engang forklaret at vi er sygeplejersker og altså IKKE læger, - at vi ikke bare lige kan knipse med fingrene og så hjælpe en ældre dame som har været blind/dårligt seende i et stykke tid, kan gøre noget ved en tå med nerveskader samt smertende knæ… Selvom skuffelsen over at vi ikke kunne hjælpe dem af med deres dårligdomme tydeligt stod malet i deres ansigter, indrømmede de trods alt, at de havde været glade for vores undervisning, at de havde lært noget nyt samt var blevet opmærksomme på noget de ikke havde tænkt over før. De håbede at vi ville komme igen, - så derfor vil vi prøve at gentage succesen på tirsdag…

Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat…?

Undervisningen her på Mbamba er i fuld gang! Det er super spændende og samtidig meget udfordrende at skulle undervise i basal hygiejne, ernæring, rent vand, familieplanlægning og meget mere. Det er interessant at kunne få lov at undervise dem i noget som de ingen viden har om i forvejen (især på fulani-centret har de fleste af eleverne kun haft sparsom med skolegang).

Det kan ligeledes være en prøvelse når vi i undervisningen bliver bombarderet med spørgsmål og hvor de kræver at få et svar/en forklaring selvom svaret ikke altid ligger lige for…

Nedenfor følger bare nogle af de spørgsmål vi er blevet udfordret med:

• Er det bedre at spise honning end sukker
• Mit barn vil kun spise mad hvor der er sukker i – hvad gør jeg?
• Da mit barn var 40 dage gammelt fik det udslet - hvad skyldes det?
• Hvorfor havde jeg konstant næseblod da jeg var gravid?
• Hvor længe kan man amme sit barn?
• Min familie er meget kræsne, - hvordan lærer jeg dem at spise mere alsidig?
• Er det farligt for mig at gå i genbrugstøj, hvis manden der ejede tøjet før mig er død?
• Det er ikke nemt at lære mine børn at gå med sko – hvad gør jeg?
• Er det OK at give sit barn vand at drikke i en meget tidlig alder?
• Hvor mange må bruge et toilet før det er uhygiejnisk?

Good-Luck Frederik Elijah

Kan man hedde både et engelsk og et dansk navn og så bo i Nigeria? Ja sagtens, - for i Nigeria er ALT muligt. Søndag den 2. maj var vi (sammen med Alex og Mette) nemlig blevet inviteret med til en navngivningsceremoni af Elijah og Ladi Paul´s 3 uger gamle dreng. Elijah er studerende på præsteseminariet her på Mbamba hvor Mette og Alex underviser, og i den forbindelse blev vi også lige inviteret med – selvom vi ikke kendte dem.

Som I nok kan se på billederne er vi alle i en ”smuk” nigeriansk dragt. Det er normalt her at hvis man skal til fest så tropper man op i ens tøj – og denne fest var ingen undtagelse. En uge forinden var Elijah kommet forbi for at tage et billede af os – og tøjet blev så syet ud fra øjemål! Resultatet var også derefter, - kunne både svømme og sejle i den dragt. Tror aldrig jeg har følt mig så grim før og kommer nok aldrig nogensinde i det tøj igen…

Elijah og Ladi ønskede at Good-Luck også skulle have et dansk navn, og vi havde diskuteret os frem til at et dansk kongenavn som Frederik var et meget godt dansk drengenavn. MEN det er desværre meget svært for nigerianerne at udtale det!

Selve ceremonien var en 3 timers lang gudstjeneste med sang, musik og dans. (2 dage forinden have vi øvet dansen med Elijah rundt om deres sofabord. Prøv lige at forestil jer hvordan det vil se ud: 4 blegfede danskere med minus rytme i kroppen i forhold til nigerianerne danse rundt om et sofabord efter en nigerianer). Efter gudstjenesten tog vi hjem til Ladi og Elijah og spiste nigeriansk. …og så skulle der tages billeder… Tror vist der blev taget flere billeder af os hvide end der blev taget af lille Good-Luck Frederik J.

Så smukke ser vi ud i Nigeriansk klædedragt

Mig med lille Good-Luck Frederik Elijah

Familien Elijah Paul