Sikke mange indtryk og oplevelser der fylder og skal deles med jer efter 2 uger udenfor civilisationen – men også 2 uger jeg ikke ville være foruden… Vil prøve at dele højdepunkterne med jer så godt som jeg nu kan.
Hvad er Dakka?
Dakka er en smuk lille by i bjergene noget syd for Yola. Det tager ca. 7 timer at køre dertil, og de sidste 4 timer er mere eller mindre off-road. Det sidste stykke vej er i hvert fald rigtig elendig og det betyder at det næsten tager en time at køre bare 15 km. Vi måtte køre gennem et udtørret flodleje, da broen over floden var ikke-eksisterende. Det betyder også at man ikke rigtig kan komme til eller fra Dakka i regntiden.
I Nigeria bliver alle hvide kaldt ”BATURI”= europæer, – i Dakka bliver alle hvide kaldt ”Rikke/Rickia”. Og selv da vi var flere timers kørsel fra Dakka, kommer børn løbende ud til vejen og råber ”Rickia, Rickia”. I Dakka skulle vi nemlig besøge og arbejde hos Rikke Vestergaard. Rikke er en dansk sygeplejerske som mere eller mindre har boet og arbejdet i Nigeria i 40 år – de sidste mange år i Dakka. Hun er nu pensionist, men bruger 4 måneder om året i Dakka (i tørtiden fra november til marts).
Rikke er en ihærdig kvinde, der har fået stablet mange ting på benene i Dakka. Blandt andet en bibelskole samt en klinik. Det var selvfølgelig i klinikken vi skulle hjælpe til så godt vi nu kunne – om ikke andet, så tage ved lære af hendes dygtige medarbejdere Ibrahim og Naibu. Ibrahim er dispenser – dvs. en er der diagnosticerer og udleverer medicin. Naibu er medhjælper i klinikken og skal på sigt også uddannes til dispenser.
Typiske problematikker/sygdomme
Den største problematik ikke bare i Dakka men i hele landet er helt klart de sanitære forhold. Ofte bliver toilettet på klinikken slet ikke benyttet. Mange benytter i stedet naturen – går lidt væk fra klinikken og tisser/skider i græsset. Ikke nok med det, så går mange nigerianere, især børn, barfodede rundt. Mange sygdomme skyldes smitte via afføring – og hvis man kan lære nigerianerne at benytte toilet samt gå med sandaler/sko, vil optil 8 sygdomme i løbet af 2 år være udryddet. Men dette er åbenbart ikke sådan lige til…
Ifølge Ibrahim er den største udfordring, næst efter de sanitære forhold, at konkurrere med den traditionelle medicin. Mange lokale, selv folk der har taget en universitets uddannelse, tror nogle gange mere på den traditionelle medicin end på den moderne/videnskaben. De vil hellere søge medicinmanden før en dispenser. Derfor er det også nogle gange for sent når de først opsøger klinikken, da sygdommen så er fremskreden og kan være svær at få bugt med. Selv når de så har været i klinikken og efter rette instrukser, kan de komme tilbage og brokke sig over at medicinen ikke virker... (men det er svært når det er manden der går med kvindens tabletter i lommerne)...
Vores første patienter
Vores første dag i klinikken gav os et indblik i den barske virkelighed i Nigeria. En lille pige på 8 år kommer til klinikken sammen med hendes far. Pigen har den seneste tid udviklet store ødemer/væskeophobninger i hele kroppen. Ved nærmere undersøgelser finder man også blodmangel, protein i urinen samt en afføringsprøve der viser hook-worms (dette kan kun ses i afføringen når sygdommen er fremskreden). Den stakkels lille pige er ligeledes voldsomt underernæret, - men denne skæbne deler hun med mange andre nigerianere. Mange nigerianere har desværre ikke råd til proteinrige fødevarer såsom kød, mælk, æg osv., og derfor er mange nigerianske børn under- eller fejlernæret og dette giver sig til udtryk i de karakteristiske store tykke maver men tynde arme og ben.
MEN denne lille pige, hun bliver indlagt på klinikken og opstarter behandling med diverse medikamenter. (Hun udskrives 10 dage efter og har det meget bedre).
En anden patient, er en ung kvinde med hendes 2 uger gamle barn. Kvinden har brystbetændelse og har ikke mulighed for at amme barnet pga. voldsomme smerter. Barnet har ligeledes en infektion af en slags i kroppen, da det har flere små væskefyldte bylder på kroppen. Kvindes bedøves med Ketogan og der lægges et lille dræn i brystet således det kan drænes for pus og andet skidt.
I mellemtiden skal Birgit prøve at styre den sultne og utrøstelige lille pige som kun tænker på at få mælk. Det hele ender da også med at den lille pige overskider Birgit… Godt tøj kan vaskes…J
Operationsdag
Lørdag den 13/3, 3 dage efter vi kom til Dakka, var der operationsdag på programmet. Det betød, at der kom 2 læger/kirurger fra nærmeste hospital (ca. 2 timers kørsel væk), for at operere patienter i den lille klinik i Dakka.
Birgit og jeg havde dagene op til operationsdagen pakket forbindinger osv. og steriliseret dem i autoklaven. MEGET primitivt, MEN det virker! Rikke kan prale med, at i alt den tid der har været operationspatienter i Dakka, der har hun kun haft 3 patienter med postoperative infektioner, - og i de situationer har forbindingerne været bragt udefra.
Der var 6 operationspatienter på programmet denne lørdag. Den 1. patient er en ældre kvinde, ca. 60 år gammel, med en STOR uterus/livmoder som skulle fjernes. Dette er en MEGET avanceret og risikabel operation at udføre så langt ude i bushen. Men lægerne havde sagt god for at operere hende, hvis der blev fundet en donor der kunne give blod hvis dette skulle blive tilfældet. Så galt gik det heldigvis ikke – efter 2½-3 timer var hun en 5 kg stor livmoder lettere…(man mistænker at det er hendes tvilling der har vokset inde i hende i alle de år, da den både indeholdt hår og knogler – hun har dog været i stand til at få børn).
De næste 4 patienter skulle alle have foretaget hernia/brok operationer. Disse operationer var knap så avancerede, patienterne var i lokalbedøvelse det hele forløb også ganske problemfrit. Den sidste operation var af en lille dreng med hydrocele ved den ene testikel. Her var det svært at være observatør, da han også kun var i lokalbedøvelse (og dette vist ikke særlig godt) og det var tydeligt at se han havde ondt og var bange. Og lægen mente ikke han skulle bedøves mere – til sidst gav vi ham dog lidt beroligende og så blev det lidt mere humant.
Min opgave var at lange nåle, sterile forbindinger, dækkestykker mm over til lægerne under operationerne, vaske patienterne og evt. gulv af for blod efter hver operation samt sørge for at instrumenterne var kogt og steriliseret mellem hver operation.
Efter 7 timer i en lille varm klinik var det hele ovre. Lægerne blev spist af med lidt ris, fik i alt 64.000 Neira (hvilket svarer til ca. 2100 kroner) til dække af operationerne samt transport til og fra Dakka.
Bagefter sad jeg tilbage med et indtryk af at det var et under at der ikke var nogen komplikationer til nogle af operationerne samt at de i alt i tidens løb kun har haft 3 med infektioner. For HYGIEJNEN var virkelig en by i Rusland. Man forsøgte selvfølgelig så godt man kunne at holde sterilt for sterilt, rent for rent samt urent for urent, men meget svært at overholde i praksis. Just ikke dansk standard. Min danske sikkerhedsrepræsentant ville få et flip, hvis hun så den nedsatte sikkerhed der var i forhold til nåle, blod, og knive. Er taknemlig for at det ikke var mig der skulle lægge krop til.
Efter 2 uger i Dakka sidder man tilbage med en forundring og bliver imponeret over den betydning Rikke har haft for manges liv i Nigeria.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
