De første uger hernede gik med at vænne sig til varmen (i går 52 grader i solen). Man blev (og bliver stadig nogle gange) træt af at lave ingenting og kan være fuldstændig energiforladt ved bare tanken om at skulle bevæge sig for meget rundt. Alle sagde til os, at det bliver bedre når I kommer til Dakka, da det ligger i bjergene og derfor er det lidt køligere. MEN dette kunne vi bestemt ikke mærke noget til – varmen var lige ulidelig.
Troperegn
Men da vi havde været i Dakka i en uge trak det en dag op med SORTE skyer – og så kom den første regn. Det er ikke som regn hjemme i DK… Det blæser voldsomt op, siler ned og tordner kraftigt. På en halv time faldt temperaturen med mere end 10 grader og man kunne næsten drømme sig til en langærmet T-shirt i 28 graders varme, - for nu havde kroppen jo efterhånden vænnet sig til varmen. Da regnen stilnede af skulle vi så på ekspedition for at se hvilke ulykker den havde medført, og desværre var flere hjem nu uden tag over hovedet.
Et par dage efter regnen vågnede vi så op en morgen med sand i næse, mund og svælg. Den flotte udsigt til bjergene var væk/spoleret af gult sand fra Saharas ørken. Luften var tyk af små sandkorn og jeg følte mig sat tilbage til dengang jeg som barn var med min far i marken for at harve og tromle… Jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt og det kunne næsten knase hvis man bed tænderne sammen. Harmattanen trængte ind ALLE steder – det var umuligt at holde noget rent. Men dette fænomen er altså ikke et usædvanligt syn. Et plus var dog også at temperaturen ikke rigtig kom over 35 grader J.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar