Madlede, kvalme og opkast er kendte problematikker fra min arbejdsplads hjemme i DK. Problematikker vi som regel kan råde bod på ved hjælp af kvalmemedicin. MEN, når man står i et uland og ikke kan skaffe den ønskede medicin, kan man føle sig helt handlingslammet. Dette gjorde jeg i hvert fald da jeg hele sidste uge skulle passe og pleje Birgit, der lå på langs med amøber. Egentlig var hun ikke så voldsom syg af amøberne, men behandlingen – Metronidazol 800 mg * 3 i 5 dage – gjorde hende voldsomt syg. Det at jeg heller ikke kunne fremskaffe den rette ønskekost (dansk yoghurt) gjorde heller ikke situationen nemmere… Så jeg prøvede at gøre alt for at hun kunne få bare lidt føde og især noget væske i denne varme.
Birgit er nu frisk igen og vi håber og beder derfor til at vi ikke skal igennem en lignende oplevelse igen…
Dette har også betydet, at siden vi kom hjem fra Dakka, har vi ikke fået lavet noget af det vi egentlig kom herned for. Men i dag skal vi tage en snak med Veronica – hende der står for kvindeskolen her på Mbamba. Så kan vi forhåbentlig begynde at planlægge undervisningen mere præcist. Dog skal vi først påbegynde undervisningen i slutningen af april, da vi efter påske skal til Numan (en by 1½ times kørsel herfra). Her skal vi i 2-3 uger følges med en nigeriansk læge Fidelis, i hans arbejde rundt på forskellige klinikker i området.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar